23948sdkhjf

DI: Danskerne elsker elektronik i hjemmet

Smartphones, robotstøvsugere og aktivitetsmålere fylder i flere danske hjem.

Næsten hver tredje danske familie gør brug af digitaliseringens mange muligheder, viser tal fra Danmarks Statistik tirsdag morgen.

Det skriver DI Business

Nødvendig under corona
I dag betjenes mange tjenester via en smartphone og danskerne er nogle af de bedste i verden til at bruge den moderne teknologi, der især har været nødvendig under coronakrisen, siger Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri.

- Smartphonen er blevet danskernes digitale schweizerkniv. Smartphones er lette at have med alle vegne og danskerne bruger dem til alt fra bankforretning til at tjekke billeder fra børnehaven og holde hjemmet sikkert. Danskerne er i den grad blevet mere digitale i 2020, siger Christian Hannibal.

Ni ud af ti familier ejer en eller flere smartphones. Den erstatter i høj grad anden form for elektronik, bl.a. digitalkameraer, hvor kun fire ud af ti familier i 2020 har sådan et liggende, mens knap to ud af ti har et digitalt videokamera. Derudover viser tallene også, at fastnettelefonen er på vej ud af danskernes hjem og ind på museerne.

- Danskerne er blandt de mest avancerede digitale forbrugere i verden. Vi tager de digitale muligheder til os, og det er blandt andet dét, der har gjort, at vi i så høj grad har kunnet holde samfundet i gang under coronakrisen, siger Christian Hannibal.

Artiklen er bragt i samarbejde med DI Business.

Kilde: https://www.danskindustri.dk/di-business...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109